Dato for publicering:11-05-2012
Arbejdsskadede: Krisen ingen undskyldning for nedskæringer
Regeringens 2020-plan får Landsforeningen for arbejdsmiljø og arbejdsskadede til at råbe vagt i gevær.
Krisen kan ikke bruges som undskyldning for at tage fra syge. Hjælpen blev øget ved verdenskrisen i
1930erne.
”Vi er dybt rystede over regeringens oplæg til en førtidspensionsreform. Hvordan kan man finde på at tage milliarder fra de syge, der har mindst mulighed for at klare sig selv,” spørger Inga Lund, landsformand for Landsforeningen for arbejdsmiljø og arbejdsskadede.
Kritikken skyldes S-SF-R-regeringens netop fremsatte 2020-plan, der indeholder besparelser
på førtidspension og fleksjob for to milliarder kroner. I et regeringsnotat står der endda, at
førtidspensionister og fleksjobbere årligt koster 7,6 milliarder kroner mere end oprindeligt budgetteret.
At Beskæftigelsesministeriet har kigget så ensidigt på statens økonomi, bekymrer Landsforeningen for
arbejdsmiljø og arbejdsskadede. Foreningen frygter, at politikerne i de kommende forhandlinger ikke vil
tage invalide, syge og arbejdsskadedes dagligdag alvorligt.
”Vi er jo syge og kan ikke bare tjene penge. Førtidspensionister og fleksjobbere har jo været igennem et
firetrins-system, hvor hjælpen optrappes efter behov,” forklarer Inga Lund. Hun ser regeringens udmelding som et regulært forsøg på at spare penge uden, at politikerne kan sætte noget andet i stedet.
”Det virker som om, krisen bruges som undskyldning for en spareplan, hvor man ikke har overvejet, hvad
der skal blive af de syge og nedslidte … I 1930erne var der også en verdenskrise, og arbejdsløsheden var på mere end 40 pct. i Danmark. Alligevel styrkede Stauning og Steincke invaliderenten,” udtaler Inga Lund.
Et notat fra Beskæftigelsesministeriet dateret 27. februar 2012 peger også på kassetænkning. I notatet står der, at Nyrup-regeringen i de sidste år ønskede at dæmpe antallet af førtidspensionister ved at flytte de nedslidte over i fleksjob. Sådan gik det bare ikke! I 2010 er der 42.600 flere i fleksjob og på førtidspension.
”Det virker uforståeligt, at regeringen vil lukke øjnene for tusinder mennesker, bare fordi behovet for hjælp til syge og nedslidte er større end ventet. Det er svært at se, at krisen har meget med sagen at gøre,” forsætter Inga Lund.
Hun peger på, at regeringens notat viser, at ydelserne allerede i 2006 - inden krisen - var 6,1 milliard kroner over det forventede budget. Myndighederne peger selv på, at en voldsom øgning af personlighedsforstyrrede, stressramte og retarderede under 40 år har sprængt budgettet.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet har førtidspensionen siden 2003 været målrettet mennesker, hvis
arbejdsevne er varigt nedsat i et sådan omfang, at de ikke kan forsørge sig selv.
Der gives forskellige ydelser før og efter 2003. Førtidspensionerede efter 2003 får enten 14.514 kr./mnd. eller 17.075 kr./mnd. før skat afhængig af, om de er enlige. Altså maksimalt 204.900 kr./årligt. Pensionerede før 2003 får en ydelse opbygget af et grundbeløb på 68.556 kr., et pensionstillæg og
andre ydelser.
Krisen kan ikke bruges som undskyldning for at tage fra syge. Hjælpen blev øget ved verdenskrisen i
1930erne.
”Vi er dybt rystede over regeringens oplæg til en førtidspensionsreform. Hvordan kan man finde på at tage milliarder fra de syge, der har mindst mulighed for at klare sig selv,” spørger Inga Lund, landsformand for Landsforeningen for arbejdsmiljø og arbejdsskadede.
Kritikken skyldes S-SF-R-regeringens netop fremsatte 2020-plan, der indeholder besparelser
på førtidspension og fleksjob for to milliarder kroner. I et regeringsnotat står der endda, at
førtidspensionister og fleksjobbere årligt koster 7,6 milliarder kroner mere end oprindeligt budgetteret.
At Beskæftigelsesministeriet har kigget så ensidigt på statens økonomi, bekymrer Landsforeningen for
arbejdsmiljø og arbejdsskadede. Foreningen frygter, at politikerne i de kommende forhandlinger ikke vil
tage invalide, syge og arbejdsskadedes dagligdag alvorligt.
”Vi er jo syge og kan ikke bare tjene penge. Førtidspensionister og fleksjobbere har jo været igennem et
firetrins-system, hvor hjælpen optrappes efter behov,” forklarer Inga Lund. Hun ser regeringens udmelding som et regulært forsøg på at spare penge uden, at politikerne kan sætte noget andet i stedet.
”Det virker som om, krisen bruges som undskyldning for en spareplan, hvor man ikke har overvejet, hvad
der skal blive af de syge og nedslidte … I 1930erne var der også en verdenskrise, og arbejdsløsheden var på mere end 40 pct. i Danmark. Alligevel styrkede Stauning og Steincke invaliderenten,” udtaler Inga Lund.
Et notat fra Beskæftigelsesministeriet dateret 27. februar 2012 peger også på kassetænkning. I notatet står der, at Nyrup-regeringen i de sidste år ønskede at dæmpe antallet af førtidspensionister ved at flytte de nedslidte over i fleksjob. Sådan gik det bare ikke! I 2010 er der 42.600 flere i fleksjob og på førtidspension.
”Det virker uforståeligt, at regeringen vil lukke øjnene for tusinder mennesker, bare fordi behovet for hjælp til syge og nedslidte er større end ventet. Det er svært at se, at krisen har meget med sagen at gøre,” forsætter Inga Lund.
Hun peger på, at regeringens notat viser, at ydelserne allerede i 2006 - inden krisen - var 6,1 milliard kroner over det forventede budget. Myndighederne peger selv på, at en voldsom øgning af personlighedsforstyrrede, stressramte og retarderede under 40 år har sprængt budgettet.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet har førtidspensionen siden 2003 været målrettet mennesker, hvis
arbejdsevne er varigt nedsat i et sådan omfang, at de ikke kan forsørge sig selv.
Der gives forskellige ydelser før og efter 2003. Førtidspensionerede efter 2003 får enten 14.514 kr./mnd. eller 17.075 kr./mnd. før skat afhængig af, om de er enlige. Altså maksimalt 204.900 kr./årligt. Pensionerede før 2003 får en ydelse opbygget af et grundbeløb på 68.556 kr., et pensionstillæg og
andre ydelser.
Kontaktperson:
Inga Lund, landsformand
Telefon:96100138 / 40290188
Afsender:
PR-bureau Supra Media
Morelhaven 34
2630 Taastrup
Filer og billeder
