Dato for publicering:26-06-2012
CSR Fonden er glad for at kunne præsentere SE Big Blue som en del af sponsorholdet bag CSR AWARDS 2012. Her vil SE Big Blue uddele CO2 Reduction +100 Prisen, når CSR AWARDS 2012 afholdes den 13. og 14. november i Sønderborg.
”SE Big Blue har en profil som passer helt perfekt ind i den CSR-dagsorden om ansvarlighed, bæredygtighed og bundlinje, som vi gerne vil være med til at sætte. Og som fondens direktør er jeg meget, meget glad for, at SE Big Blue har valgt at være med”, lyder det fra Axel Boisen.
Hos SE Big Blue ser man meget frem til at være med ved CSR AWARDS 2012 og til at uddele CO2 Reduction +100-prisen.
”Det er vigtigt for os at deltage i projekter, der er med til at forbinde troværdige energibesparelser med synlig bundlinje effekt på dagsordenen overfor hele Danmarks erhvervsliv – og det gør vi med sponsoratet på CSR AWARDS”, udtaler underdirektør i SE og chef for SE Big Blue, Rasmus Plougmann Laursen.
SE underdirektøren tilføjer, at når SE Big Blue går ind med et sponsorat og har valgt at uddele netop prisen for CO2 Reduction +100 Prisen, så er det bestemt ikke tilfældigt.
”SE Big Blue er meget ambitiøse i vores arbejde med bæredygtighed. Vi arbejder i tætte partnerskaber med vores kunder over hele landet for at reducere og styre deres energiomkostninger. Det øger deres indtjening og konkurrenceevne, og skaber samtidigt en grønnere profil, som vi kan tilbyde at styrke yderligere med vindstrøm og elbiler m.m.”, tilføjer Rasmus Plougmann Laursen.
CSR AWARDS 2012 afholdes igen i år på Alsion, hvor programmet den 13. og 14. november kommer til at byde på seminarer, award-show samt en række spændende talere fra ind- og udland. Hovedtaler i år bliver USA's 42. Præsident, Bill Clinton.
Indstillinger til CSR AWARDS CO2 Reduction +100 skal være afleveret senest 1. August. Indstillinger sker via CSR Fondens hjemmeside: www.csrfonden.dk