Pressemeddelelser
Publiceret den: 23-11-2016
År 2016 vil blive husket som et stort cykel år. Rytterne på både baner og veje har præsteret imponerende og med 16 danske medaljer i landsholdsregi kan vi kalde 2016 for det bedste danske cykel år nogensinde – set med medaljebriller. Et år med kæmpe resultater som skal fejres. Det er tid til årets prisfest ud over det sædvanlige.

Danish Bike Award hylder for syvende gang de sportslige cykel succeser og fremhæver de bemærkelsesværdige præstationer 2016 vil blive husket for. Et år med OL-, VM-, EM-medaljer høstet ud fra en masse ingen andre lande kommer i nærheden af.

Der stemmes i 12 kategorier og mandag den 28. november vil vinderne blive kåret i en total udsolgt Cirkusbygning i København, hvor hele cykel-Danmark fester og fejres. Et show og en hyldest med priser og vindere, ungdommen og legenderne, stjerner, mekanikere og trænere. De er der alle sammen og årets værter Michael Stærke og Rolf Sørensen, tager sammen med Rasmus Staghøj imod gæsterne på den røde løber kl. 18, hvor alle nye og gamle cykelben mødes.

I år vil alle vinderne på aftenen sætte deres præg på et samlet maleri som kunstneren Kristian Hornsleth vil gøre færdigt. Maleriet sættes herefter på auktion på www.auktionshuset.com og salget vil ubeskåret gå til LøkkeFonden og dens arbejde.

En ny pris i år er Fighter Prisen der gives til en ildsjæl i sporten der har gjort en forskel. Gå heller ikke glip af Hall of Fame, der denne gang præsenteres af tidligere vindere Rolf Sørensen og Ole Ritter.
?
Kan det blive større?

?Følg showet live via www.facebook/danishbikeaward.dk
Kontaktperson:
Tino Thorsøe
Telefon:22223065
 
Afsender:
Copenhagen Event Company
Larsbjørnsstræde 1
1454 København K
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse