Pressemeddelelser
Publiceret den: 09-12-2016
Gamle køkkener kan nemt få et nyt flot udseende med stållaminat til sokkelfronter. Produktet henvender sig til alle med lidt fingersnilde, da man blot limer den på soklen.
Hos Køkkenfornyelse.dk har man fået øjnene op for stållaminat til sokkelfronter. Det er blevet et populært produkt, da det er nemt for kunderne selv at montere. Står man med et køkken der godt kunne trænge til lidt fornyelse, så skal der ikke altid så meget til for at peppe det lidt op. En sokkelfront med, for eksempel stållaminat giver et flot udseende på hele køkkenet, og det er nemt at forny en kedelig gammel sokkel med en ny tidssvarende overflade. Stållaminaten er et tyndt lag udvalset stål med en rengøringsvenlig overflade.

Ved hjælp af nogle få trin kan man nemt selv opsætte stållaminaten. Først opmåler og tilpasser man stållaminaten til den eksisterende sokkel, hvorefter soklen afrenses. Nu er soklen klar til at blive limet med multiklæber. Stållaminaten sættes på limen og hjørnerne holdes sammen, med for eksempel tape, indtil limen er tør. Efter montagen fjerner man beskyttelsesfilmen og man har nu en helt ny, billig og nem sokkelfront.
Stållaminaten kan også anvendes på en eksisterende lysliste for at få et gennemgående udseende i køkkenet. For at få et flot finish på soklen kan man anvende en aluliste til hjørneafslutning. Denne skal også blot limes på.
”Vi har solgt stållaminaten til mange tilfredse kunder. Mange er slet ikke klar over at det er så nemt at gøre noget ved den gamle sokkel.”, fortæller Lars Thorhauge, indehaver af køkkenfornyelse.dk. Virksomheden er ekspert i fornyelse af køkkener og hjælper dagligt kunder med gode løsninger i deres køkkener. I Køkkenfornyelse.dk’s webshop kan man bestille stållaminaten i den højde der passer til ens sokkel. Så skal man kun tilskære i længden.

Kontakt Karina Iversen på tlf. 28996800 eller besøg http://www.kokkentilbehor.dk/shop/frontpage.html for yderligere oplysninger og bestilling af produktprøver.
Kontaktperson:
Karina Iversen
Telefon:28996800
 
Afsender:
Køkkenfornyelse.dk
Gudenåvej 10
8920 Randers NV
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse