Pressemeddelelser
Publiceret den: 06-02-2017
Til redaktøren.
Floradania Marketing – den danske potteplantebranches eget marketingsselskab – har gennem de senere år modtaget utallige opfordringer til at lave en aktuel liste over sæsonrelaterede potteplanter fra danske producenter.
Det er derfor med stor glæde, at vi nu og i resten af 2017 hver måned vil præsentere en dansk potteplante som ’Månedens Plante’ i tekst og billeder, der stilles vederlagsfrit til rådighed for redaktionen.
Vi ved af erfaring, at redaktionelt stof om blomster og planter er populært blandt danske forbrugere. Det er derfor vores håb, at du som redaktør vil tage godt imod vores materiale og skabe en fast månedlig klumme til glæde for læserne.
Vi lægger ud med Månedens Plante i marts, hvor det er den smukke og populære Kongebegonie / Begonia rex fra gartneriet Hawaii. Materialet fremsendes i uge 6 med henblik på offentliggørelse i uge 8/9.
Den komplette potteplanteliste for 2017 ser således ud:
Marts: Begonia rex fra Hawaii Gartneri
April: Trifolium fra Gartneriet Råhøj
Maj: Crassula fra Gartneriet Pedersen
Juni/juli: Exacum fra gartneriet ByGrowers
August: Aeschynanthus ’Ara’ fra gartneriet Fashion Flowers
September: Peperomia fra gartneriet Tingdal
Oktober: Hortensia Vintage fra gartneriet SCHROLL
November: Kaktus/sukkulenter fra gartneriet Lundager
December: Streptocarpus fra Gartneriet Kortegaard
NB! Landets blomsterhandlere vil også modtage oplysninger om den enkelte måneds aktuelle potteplante. Det giver din avis en god anledning til at kontakte fagblomsterhandlerne i dit læserområde med henblik på annoncering.
Vi ser frem til et godt samarbejde omkring ’Månedens Plante’.

Med venlig hilsen

Peter Larsen-Ledet
Floradania Marketing A/S
Kontaktperson:
Jens Poulsen
Telefon:+45 4018 5857
 
Afsender:
Dania Marketing ApS
Vestervangen 50
4300 Holbæk
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse