Pressemeddelelser
Publiceret den: 21-02-2017
IMBOX bryder nu for alvor igennem på det danske marked. Igennem et verdenspatent på imprægnering af sko tilbydes skobutikker og skoafdelinger en betydelig meromsætning på tilbehør. 163 skobutikker anvender løsningen i Danmark, og den er allerede solgt på 19 eksportmarkeder. Imprægneringen foregår i en lukket boks i butikken og er fuldstændig uskadelig for mennesker. Konceptet er godkendt af arbejdstilsynet og testet af Teknologisk Institut.

Gennemprøvet forretningsmodel

IMBOX er udviklet i Danmark og revolutionerer markedet for skoimprægnering. IMBOX sælges allerede på 19 markeder i Europa og med en vækstrate på 123% de sidste 2 år, går det stærkt. Forretningsmodellen er gennemprøvet og dokumenterer en typisk meromsætning på salg af tilbehør på 75% og det uden at ansætte mere personale. Virksomheden tilbyder salgstræning til personalet, og resultatet er en betragtelig meromsætning på tilbehørsprodukter generelt.

IMBOX får kunderne tilbage i butikkerne

Der har i en årrække været en stigende tendens til at folk handler på nettet i stedet for i butikkerne. IMBOX så et potentiale i den udvikling. CEO fra IMBOX, Jan Elgaard udtaler: ”Vi så et behov for at gøre oplevelsen i skobutikkerne endnu bedre så kunderne igen får mere lyst til at handle i butikkerne. Med vores tilbud får butikken samtidig en risikofri forøgelse af omsætningen. Vi lejer nemlig Imbox’en ud, så butikken ikke skal investere i løsningen, og salget foretages af det eksisterende personale. Imprægneringen af sko og støvler foregår i butikken og opleves af kunderne som en ekstra service, der gør shopping oplevelsen bedre. Samtidig er den med til at trække kunderne tilbage fra nettet med et deraf mersalg til følge.”

Behandlingen koster 25 kr i Danmark og ca. 30 kr i det øvrige Europa. Holdt op mod en pris på 500 til 1.500 kr. for en par sko eller støvler opleves det som en lille meromkostning for kunden. Behandlingen er professionel og langtidsvirkende og dermed også med til øge skoens levetid.

Skoringen var ”first movers”

Skoringen, som ønsker at være den mest visionære skokæde i Skandinavien, så en klar mulighed i konceptet og var de første i verden til at tilbyde deres kunder IMBOX imprægneringen. Steffen Bjerre Rasmussen, som er økonomichef i Skoringen udtaler: ”Vi har nu rundet 2.000.000 imprægneringer i butikkerne, og vi er begejstrede. Med IMBOX sælger vi convenience og god service til vores kunder. Kunderne får et alternativ til at imprægnere skoene selv, og vi oplever stor tilfredshed med tilbuddet. Faktisk har vi butikker, der fortæller, at kunderne kommer med både ældre og nye sko, der skal imprægneres hos os. Imbox er således en af de parametre hvormed vi differentierer os fra nethandlerne og leverer en ekstra god kundeoplevelse, der er med til at fastholde dem i butikkerne.” Steffen Bjerre Rasmussen fortsætter: ”Flere af vores butikker har benyttet sig af det salgstræningstilbud, som IMBOX tilbyder. Vores salgsassistenter lærer at tilbehørsprodukter også er et salgsparameter og noget, der opleves som en ekstra service. Imbox har således generelt øget salget af tilbehørsprodukter.”

Shoe-d-vision som er Skoringens indkøbsforening har ca. 125 butikker i indkøbsforeningen i Danmark og 100 i Norge, hvoraf langt de fleste tilbyder deres kunder IMBOX imprægneringen. Nogle sælger løsningen til hver anden kunde.

Første og eneste i verden

IMBOX patentet dækker hele verden, så det giver et stort forspring for de butikker, der tager løsningen ind. Jan Elgaard, CEO hos IMBOX udtaler: ”Vi oplever stor efterspørgsel efter IMBOX løsningen ikke mindst på eksportmarkederne, og de tilbagemeldinger, vi får er stor tilfredshed med salget. Vi har kæder som Deichmann i 6 lande, XXL Sport i Norge, Sverige og Finland, Brantano i England og Benelux landene og mange andre i vores portefølge.”

Fotos

Rene Marker, International Sales Director fra IMBOX og Steffen Bjerre Rasmussen,
økonomichef ved Skoringen viser IMBOX løsningen frem hos Skoringen.
Kontaktperson:
Rene Marker
Telefon:40918919 og 71712222
 
Afsender:
IMBOX
Gåseagervej 10
8250 Egå
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse