Pressemeddelelser
Publiceret den: 09-03-2017
Odense Kommune har valgt leverandører til Energy Lean, som er kommunens store energirenoveringsprojekt. Rådgivende ingeniør, Rambøll A/S har peget på Neopixels hulmursisolering, og Odense Kommune har valgt det til projektet.

Neopixels hulmursisolering er igen blevet valgt til en større kommunal opgave. Ca. 1.700 m2 hulmur i 3 kommunale bygninger skal i 2017 isoleres med Neopixels hulmursisolering og Breinholm Isolering skal som isolatør stå for opgaven.

Ambitiøs energirenovering

Odense Kommune vedtog for ca. 5 år siden en ambitiøs energirenoveringsplan. Kommunens bygninger skulle screenes over en årrække i forhold til energioptimering, og Rambøll blev kommunens rådgiver. Efter Neopixels hulmursisolering er kommet på markedet i Danmark er løsningen blevet vurderet og valgt. Valget er foretaget ud fra en yderst grundig undersøgelse af produktet og dets egenskaber. Teknisk afdeling i Odense Kommune har med 15 mand besøgt Breinholm Isolering, som er eksperter i isolering, og som gennemgik en lang række isoleringsløsninger. Efterfølgende blev der lavet test i en af kommunens børnehaver med Neopixels hulmursisolering. Den gamle isolering blev suget ud, og Neopixels hulmursisolering blev blæst ind. Det gav så gode resultater, at kommunen har valgt Neopixels hulmursisolering i 2017.

Neopixels hulmursisolering – 20% bedre isoleringsevne

Neopixels patenterede isoleringssystem består af Neopor grafitperler og Neofixx bindemiddel. Systemet har en 20% bedre isoleringsevne og opnår en brandklasse E godkendelse, som er den højeste på markedet inden for polystyren. Systemet er diffusionsåbent og tillader slagregn at løbe igennem isoleringen uden optagelse af fugt. Det betyder, at der ikke kan udvikles skimmelsvamp, og at luftfugtigheden er lav. Systemet har lyddæmpende egenskaber og er dokumenteret CO2 neutral efter 2-3 måneder.


Foto
11 isolatører kører rundt med Neopixels bilerne og udfører hulmursisolering
Kontaktperson:
Ivan Jørgensen
Telefon:20100580
 
Afsender:
Neopixels Danmark
Hornbjergvej 19
8543 Hornslet
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse