Pressemeddelelser
Publiceret den: 14-12-2017
Julen er ikke kun børnenes fest. Det er også bøgernes fest, for hvert år lægger vi for millioner af kroner i form af boggaver under juletræet. Det er både danske og udenlandske forfattere – og såvel biografier, romaner som kogebøger, der hitter i julen.
Vi har samlet tre gode boggaver, som er klar til at komme under årets juletræ.
Første bog behøver måske ikke en nærmere præsentation. Den er fra bestsellerforfatteren Herbjørg Wassmo. Hendes nye roman ”Den der ser” ligger i forlængelse af romanerne ”Dinas bog”, ”Lykkens søn” og ”Karnas arv”, som alle har været bestsellere. Romanen følger Dinas barnebarn Karna, der ved begravelsen fortæller om de to mænd, som Dina slog ihjel, og derefter ændrer Karnas verden sig for alvor. Et sikkert hit under juletræet.

Bogen om Is-drinks
Anden bog er en opskriftsbog med isdrinks udviklet af Bornholms Ismejeri. ”Is-drinks” er alle tiders både som dessert eller som en aftendrink, og bogen indeholder et væld af opskrifter – ikke kun velegnede til jul og nytår, men også til en lun sommeraften.
Opskrifterne er skrevet, så de kan laves hjemme i køkkenet, uden at man har investeret i den store ismaskine – og så er det bare om at gå i gang til glæde for folk i alle aldre.
Det er Jonas Bohn og Vibeke Bengtson, der sammen står bag Bornholms Ismejeri, som har skrevet bogen ”Is-drinks”. De står også bag en række bogudgivelser om netop is. Både med og uden alkohol.

Aktuel thriller
Den tredje bog er fra debutforfatteren Peter L. Borresen, der tidligere på året udgav thrilleren ”Humlebiernes herre”.
Bogen tager sin begyndelse, da Israels premierminister Ariel Sharon bliver skudt i hovedet fra en drone, og det danske forsvars efterretningstjeneste bliver involveret i en jagt på den berygtede ”Ismanden” og hans dødbringende teknologi, herunder en lejemorder med kunstigt hjerte og en terrorgruppe under ledelse af en syriske terrorist.
Handlingen er henlagt til 2006, året før verden blev beriget med smartphones, før droner var almindelige, før hackere blev organiseret i Anonymous, før e-sport og før ISIS blev dannet. Det er et hæsblæsende drama fra første side.

Billedtekst:
Vi køber for millioner af kroner hver eneste jul. Bogen Is-drinks fra Bornholms Ismejeri indeholder et væld af opskrifter man let kan gå i gang med.
Kontaktperson:
Jesper Schou Hansen
Telefon:26237378
 
Afsender:
SCHOU Kommunikation
Vester Farimagsgade 1, 3 - 3451
1606 København V
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse