Her følger nogle praktiske vinkler, som du bør tænke over når du skriver en effektiv pressemeddelelse.
Praktiske Vinkler
Sproget
Indholdet skal være klart og præcist. Du skal skrive i korte sætninger. En pressemeddelelse er ikke en annonce eller et salgsbrev. Det handler om læseren. Når du refererer til din virksomhed eller dig selv, så gør det i 3. person. Det hedder ”han/hun” og ”den/det” – ikke ”mig” og ”os”.
Brug udsagnsord!
Udsagnsord er gode, fordi de er aktive. De giver billeder i hovedet, og billeder er nemmere at huske. De er også med til at styre informationerne i sætningen. En række navneord kan du skrive om til udsagnsord fx: ”Reparationer udføres med det samme” ændres til ”Vi reparerer med det samme”. Kig især på alle de navneord, der ender på -ion og -else.
Kom hurtigt frem til det styrende udsagnsord
Det styrende udsagnsord forklarer mig, hvad jeg skal med informationen i sætningen. Alt, hvad der kommer inden, skal jeg så huske på – uden at vide, hvad jeg skal med det endnu. Så sætninger med mange ord og indskudte sætninger og endnu en uddybende indskudt sætning, der lige understreger pointen, er sværere at læse. (Se – den sidste sætning her var et eksempel på, hvordan du ikke skal gøre det J).
Brug ikke for mange tillægsord
Tillægsord kan nemlig hurtigt forvandle din pressemeddelelse til en salgstekst – og det gider journalisterne ikke (Læs: de er faktisk ret ligeglade med alle fordelene ved dit budskab eller produkt. De er primært interesseret i, om der er en god historie fra dem til deres læsere, seere m.fl.).
Fidusen med at skrive en pressemeddelelse er, at den skal være objektiv. Er den fyldt med lovprisende ord om dit budskab eller produkt, så er den ikke objektiv. Så simpelt er det.
Derfor bruger vi kun tillægsord i en pressemeddelelse, hvis de virkelig giver mening.
Lug ud i gamle ord
Mange ord er lidt gamle og formelle, men vi bruger dem alligevel hele tiden, selvom de er nemme at komme af med. Fx: ”Vi aflægger dig et besøg i nærmeste fremtid” ændres til ”Vi besøger dig i nærmeste fremtid”.
Skriv i en bestemt genre
Nogle gange kan det være en fordel at hente sproglige krydderier fra en bestemt skrivestil. Fx kan man skrive som et eventyr eller en kontaktannonce. Men det skal passe til produktet og må ikke virke fortænkt.
Brug korte sætninger – kend vigtigheden
Ikke for mange som’er og der’er i samme sætning. Det er svært at holde styr på, hvad der er vigtigt i en sætning som: ”Manden, som gik hen ad gaden, der lige var blevet ryddet for den sne, der faldt i går, faldt i en bananskræl”.
Ud med flosklerne - tak
Journalister gider ikke læse pressemeddelelser, der er fyldt med floskler. Ord som ”sensationel”, ”nyskabende”, ”innovativ”, ”visionær” og den slags kan man lige så godt smide langt væk og aldrig bruge igen. Det samme gælder udtryk som ”Vi sætter kunden i centrum”. Enhver journalist har set dem mange gange før, og de preller helt af. De kan endda vække decideret modvilje. Journalister vil have nøgtern information og er trænede i at gennemskue selvros.
Find det rigtige ord
Ord som folk husker. Skab dine egne, som KVIKs Samtalekøkken, Sonofons mobilos, eller brug medvinden i et kendt udtryk, som mange fx har gjort det med ”Vild med dans”. Pas dog på med kendte reklameslogans.
Vælg dine medier
Når du har din målgruppe på plads, er det tid til at finde ud af, hvilke medier, der er relevante at få bragt din historie i. Her er det strengt nødvendigt at være realistisk. Vi ønsker nok alle at blive positivt omtalt i de store dagblade og på tv, men nyheden skal være enestående og yderst samfundsrelevant, før den havner på forsiderne.
De fleste journalister på store dagblade modtager hver dag rigtig mange pressemeddelelser, og deres spalteplads er godt fyldt ud, så din historie skal altså skille sig ud, hvis den ikke skal havne direkte i papirkurven. Det kan derfor være en rigtig god ide at tænke i alternative medier, så meddelelsen kan blive bragt, også selvom det ikke bliver på avisernes forsider.
Hos Presseudsendelser.dk ApS hjælper vi dig gerne med dit medievalg.
Etik
Med hensyn til etik kan det være svært at vide, hvad der vil resultere i god eller dårlig omtale. For eksempel kan en tekst med positive hensigter eller et billede ment som spøg godt blive negativt opfattet.