Pressemeddelelser
Publiceret den: 09-08-2022
Skolestart. Børn lærer at begå sig i trafikken, forældre sørger for sunde madpakker, der skal leges navneleg og pakkes penalhus. Flueben ved det hele. Alt er nyt. Også sociale relationer. Og navnlig her er der et ekstra flueben, der skal sættes, før vi trygt kan sende vores børn ud på de nye eventyr: Vi skal tale med dem om mobning, for ord sætter spor.

Det skal en ny kampagne fra NGOen Stoop.nu hjælpe os til at huske.

Claus Heine, der har grundlagt Stoop.nu er selv blevet mobbet. Han gør nu en målrettet indsats for at komme mobning til livs i samarbejde med foreningslivet og en række kendte ambassadører. Det samarbejde i forening med forebyggende arbejde og fokus på både mobbere, medløbere og mobbeofre skal effektivt reducere mobning på de danske skoler.

Bureauet Müller Thomassen har i samarbejde med U Itch I Scratch stillet op og udviklet og produceret 2 kampagne film for Stoop.nu, for at hjælpe Claus og organisationen med at få deres vigtige budskab ud.

Filmene er lavet dels til undervisningsbrug, dels til branding af organisationen samt for, at hjælpe med at sætte fokus på mobberi og konsekvenser heraf. Filmene stiller skarpt på, hvad mobning gør på både den korte og den lange bane.

Den sidste film, som får premiere i August kan ses her https://youtu.be/MSC-lpSB5wg

Claus Heine stiller meget gerne op til interviews eventuelt sammen med en af de mange ambassadører.
Skolestart skal være sikker, sjov, tryg og mobbefri. Det er vores alles ansvar.

Ord sætter spor – men det behøver de ikke.

KONTAKT
Claus Heine
Tlf 45 22 69 90 54
Kontaktperson:
Claus Heine
Telefon:+4522699054
 
Afsender:
Stoop.nu
Bygvænget 31
4520 Svinninge
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166