Pressemeddelelser
Publiceret den: 18-08-2022
Hvis man tror, at årets Danmarksmesterskab i Blomsterkunst bare handler om at binde den smukkeste buket, tager man helt fejl. Mesterskabet finder sted på ODEON i Odense, hvor 20 af landets bedste florister deltager i kampen om medaljer og pokaler. Alle deltagere har kvalificeret sig gennem lokale mesterskaber over hele landet.

HKH Kronprinsesse Mary er protektor for Odense Blomsterfestival, der foregår i den kommende weekend. Samtidig har landets 20 dygtigste blomsterdekoratører sat hinanden stævne i den fynske hovedstad, hvor det imponerende musik-, teater- og konferencehus ODEON danner den perfekte ramme om det 27. Danmarksmesterskab i Blomsterkunst lørdag den 20. august fra kl. 10 – 16.

Og hvis man tror, at det hele bare handler om at binde den smukkeste buket, tager man helt fejl. Deltagerne udfordres nemlig ikke kun på den faglige dygtighed, men også på innovation og kreativitet, indlevelse og forståelse, formgivning og farvesans.

Alle deltagere skal lørdag den 20. august udføre tre opgaver, hvor der bliver brug for alle de nævnte færdigheder. To af opgaverne har deltagerne deltager forberedt sig på i månederne op til mesterskabet, mens en opgave er ukendt og først præsenteres umiddelbart før konkurrencestart.

Tiara til Kronprinsesse Mary
Mesterskabets første opgave er en tiara til HKH Kronprinsesse Mary. Deltagerne har i de sidste to måneder haft mulighed for at forberede opgaven hjemmefra, og under konkurrencen lægges sidste hånd på værket med alle blomsterne. Inspirationen til netop denne opgave er hentet ud fra, at HKH Kronprinsesse Mary er protektor for Odense Blomsterfestival.

Herefter følger en opgave, som deltagerne først for kendskab til umiddelbart før konkurrencen.

Fortolkning af et eventyr
Mesterskabets sidste opgave er en personlig fortolkning af H.C. Andersens smukke eventyr ”Det gamle egetræs sidste drøm”. Også her har forberedelserne stået på i et par måneder, og publikum kan forvente ganske store og fantasifulde løsninger på den spændende opgave.

Alle tre opgaver bedømmes af fagdommere fra Danmark, Norge og Sverige.

Gratis adgang for publikum
Det hele kan opleves på ODEON i Odense lørdag den 20. august, hvor selve mesterskabskonkurrencen afvikles. Søndag den 21. august byder på en lang række indslag med bl.a. kåring af årets Danmarksmester kl. 12.00, og alle de smukke arbejder er naturligvis udstillet. Lørdag er ODEON åben for publikum fra kl. 10-16 og søndag fra kl. 10-14. Der er gratis adgang begge dage.

DM i Blomsterkunst afvikles hvert andet år med Floristen Danmark – Dansk Blomsterhandlerforening som arrangør. Alle deltagerne har kvalificeret sig til mesterskabet gennem regionale mesterskaber. I år deltager 12 seniorer (udlærte) og 8 juniorer (elever), og der kåres en Danmarksmester i hver af de to klasser.

Billedtekst
Den nuværende danmarksmester Katharina Albrechtsen fra Vesterport Blomster i Vejle stiller op i Odense for at forsvare sit mesterskab.
Kontaktperson:
Jens Poulsen
Telefon:40185857
 
Afsender:
Floristen Danmark - Dansk Blomsterhandlerforening
Vestervangen 50
4300 Holbæk
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166