Pressemeddelelser
Publiceret den: 26-10-2022
I 2010 virkede ideen indlysende for sundhedsminister Bertel Haarder at Danmark skulle have et fælles it-system.
Sådan gik det desværre ikke.
I stedet blev Danmark delt op, og det system man valgte på Sjælland og i hovedstaden, har været konstant udskældt i fem år og hedder Sundhedsplatformen.


Udfordringer i Sundhedsplatformen.
Hvis en patient skal udskrives fra et hospital, kræver det at medicinen skal afstemmes forinden med FMK (fælles medicinkort), og hvis der er travlhed på afdelingen, hvorfor lægen må klare de mest akutte ting først, må patienten afvente med at blive udskrevet til lægen har tid, hvilket i nogle tilfælde kan vare optil flere timer.

Epikridser.
En epikridse er et udskrivningsbrev fra sygehuset til egen læge. Det skal være et kortfattet brev der kort opsummerer hvad der er sket på sygehuset. Men nej, egen læge modtager side op og side ned standard tekst, hvor lægen skal scrolle epikridsen igennem for at finde relevant info. Rent spild af tid.

Dette var kun et lille udpluk af de udfordringer der er med Sundhedsplatformen.

Ønsker du at vide mere om Sundhedsplatformen, kan jeg anbefale bogen ”Destruktiv digitalisering”
Er udkommet på FADL forlag.
Når der mangler personale på vores sygehuse, og dagligdagen er præget af stress og jag, så giver det ingen mening at personalet skal sidde og taste i et tungt og besværligt system.


Min handling på dette er – skrot Sundhedsplatformen:

Vi skal i stedet have ét fælles it-system(EPJ system) der dækker hele Danmark. Alt andet giver ikke mening.

Vi hører dagligt om personale der flygter fra vores sygehuse. Naturligvis spiller lønnen en stor rolle, men det gør alt registreringen også.
Sundhedspersonalet og lægerne skal passe patienterne, istedet sidder de bag en pc og indtaster oplysninger på patienten.

Til dagligt arbejder jeg som social og sundhedsassistent, og er superbruger i Sundhedsplatformen. Har derfor også selv en stor indsigt i Sundhedsplatformens gode og dårlige sider.

Jeg stiller op til Folketingsvalget, i Sjællands storkreds, og vil arbejde benhårdt for at vi i Danmark får etableret et fælles it system, som klinikerne kan være glade for.
Stem personligt Kim Malmberg Hansen.
Kontaktperson:
kim Malmberg Hansen
Telefon:61391677
 
Afsender:
Folketingskandidat Kim Malmberg Hansen
Bjergmarken 49,1,tv
4300 Holbæk
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166