Ukrainske soldater måtte sende penge til koner og børn på flugt i
Danmark

En dansk-russisk kvinde er gået til Dansk Flygtningehjælp med et nødråb om hjælp til ukrainske flygtninge i Danmark. Kvinden har gennem sit frivillige arbejde med flygtninge indsamlet
oplysninger i en rapport der afdækker chokerende forhold med udbredt økonomisk, social og
psykisk svigt som en konsekvens af den danske særlov. Dansk Flygtningehjælp har læst
rapporten og svarer at man vil bringe den op i relevante sammenhænge.
Rapporten til Dansk Flygtningehjælp giver et stærkt foruroligende indblik i forhold med fejl og svigt fra
Udlændingestyrelsen, kommuner og jobcentre samt en kraftig kritik af særloven, der opstiller betingelser
og ydelser for ukrainske flygtninge på flugt i Danmark. Konklusionen i rapporten er at særloven ofte er en
direkte årsag til den nød som flygtningene oplever.
Mange ukrainske flygtninge kæmper med traumer fra krigen og flugten og med at fungere normalt. På
trods af dette opstiller kommuner og jobcentre krav om at flygtninge bør være jobparate og
selvforsørgende indenfor 3 måneder. Rapporten gennemgår forhold med eksempler på flygtninge der
udnyttes igennem kommunale jobaktiveringer af arbejdsgivere der bruger systemet til at anskaffe sig gratis
arbejdskraft. Dette er ifølge kvindens undersøgelser det alvorligste problem som flygtninge oftest
konfronterer i det danske system, at de ikke kan få ansættelse og bliver aktiveret i gratis nyttejobs.
Kommuner sanktionerer ofte betydelige økonomiske beløb fra ydelser for fravær pga opstået sygdom,
uden at tage hensyn til den enkelte flygtnings sociale og psykiske situation. Efter særloven modtager
ukrainske flygtninge 50 procent mindre i økonomisk hjælp end danskere på overførselsindkomst. Efter skat
og husleje er der kun penge til mad. I Hovedstadsregionen er det meget udbredt at kommuner ikke
udbetaler nogen umiddelbar økonomisk ydelse i månedsvis til ankommende flygtninge.
Situationen har ført til at mange flygtninge mister troen på at kunne få hjælp og klare sig i Danmark, og de
rejser derfor tilbage til Ukraine inden deres sag falder på plads, mange har da opbrugt deres egne
opsparinger og må rejse tilbage uden noget økonomisk sikkerhedsnet.
I en undersøgelse blandt ukrainske flygtninge på Facebook viste en afstemning at 50 procent havde
kendskab til flygtninge som havde været fuldstændig uden økonomisk hjælp efter at de ankom til Danmark.
60 procent oplevede som følge deraf en forværring af deres psykiske tilstand. 50 procent kendte til
flygtninge der følte sig tvunget til at rejse tilbage til Ukraine efter oplevelser med manglende hjælp.
Nogle eksempler fra rapporten:
" Der er flere tilfælde i Lyngby kommune, hvor mænd ved fronten i Ukraine måtte sende penge til deres
koner i Danmark, fordi ydelsen fra kommunen enten var for lav, forsinket eller manglede helt."
"En kommune nord for København havde givet en mor med barn 2000 kr. at leve for i næsten 2 måneder,
indtil hendes sociale ydelse faldt på plads. Kvinden havde fået bolig stillet til rådighed af kommunen. Resten
skulle hun selv leve for af den udbetalte sum."
"En flygtning i en kommune uden for Århus blev sanktioneret 10% af sin månedlige ydelse pga fravær til
dansk sprogundervisning. Denne straf blev udmålt da flygtningen missede blot én enkelt dag af undervisningen på grund af sygdom. (søvnløshed pga traume og bekymringer) Kommunen afviste
efterfølgende kvindens klage med den begrundelse at klagen var indsendt for sent i forhold til gældende
regler"
"En kvindelig flygtning med et sygt barn blev af Udlændingestyrelsen henvist til en kommune på den anden
side af landet, dette til trods for at kvinden allerede havde tilknytning i en anden kommune, med både job,
bolig og lægehjælp til sit barn, samt et tæt etableret socialt netværk med andre ukrainske flygtninge.
Kvindens sag var stadig ikke afgjort efter 6 måneder og hun modtog ingen økonomisk hjælp som hun var
berettiget til. Til sidst opgav hun og forlod Danmark."
Det bør nævnes at kvinden møder utrolig mange flygtninge som er dybt taknemmelige for den
overstrømmende hjælp de modtager af private danskere og at de oftest ikke klager over problemer i det
offentlige system som hendes rapport har afdækket.
Rapporten til Dansk Flygtningehjælp med yderligere oplysninger og udvalgt dokumentation kan læses i det
vedhæftede materiale.