Pressemeddelelser
Publiceret den: 22-06-2023
I Rockidan arbejder vi hele tiden på at udvikle og forbedre mulighederne til dig som kunde i Sønderjylland. Derfor har vi udvidet vores mangeårige samarbejde med PPG, og du kan fra nu af, som professionel, handle mærker som Dyrup, Sigma, Gori, Beckers og ProGold hos Rockidan på Lundsbjerg Industrivej 31, Aabenraa.

Efter at idéen længe har været på tegnebordet, og yderligere blev forsinket af covid-19, er vi glade for endelig at kunne slå dørene op og tilbyde dig disse topprodukter. Som ekstra bonus følger en masse viden og service, som du har adgang til som kunde hos PPG.

Få professionel service af teknisk udstyr på vores værksted eller hos dig
Som kunde hos PPG i Sønderjylland, har vi gjort det lettere for dig at få professionel service af dit tekniske udstyr. Afdelingen PPG Reparation & Service tilbyder service af alle professionelle mærker, hvad enten det er sprøjter, girafslibere, støvsugere, håndslibere eller et helt andet værktøj. De dygtige serviceteknikere er både tilgængelig på vores værksted eller hos dig på pladsen. Den lette tilgængelighed, gør, at du både kan spare tid og arbejde mere effektivt.

Vi tilbyder den nyeste specialviden om produkter i byggebranchen
Det er ikke ligegyldigt hvilke produkter du vælger, når du skal bygge. Som fagfolk i byggebranchen bliver du i stigende grad mødt af krav til de materialer, du anvender. De skal være af ordentlig kvalitet og overholde påbud om bæredygtighed. DGNB er en certificeringsordning, målrettet bygninger og byområder, som stiller krav til de materialer der anvendes. PPG har konsulenter der er uddannet i certificeringsordninger DGNB. Du kan derfor blive klædt på med specialviden om, hvordan du imødekommer alle disse krav.

Sammenholdt med Rockidans mangeårige viden om facaderenovering, epoxy- og PU-gulve har vi nu i Aabenraa de absolut bedste og mest gennemtestede produkter til overfladebehandling og tilgang til en viden som selv de store virksomheder gør brug af. I øjeblikket leverer Rockidan til Novo Nordisk nye fabrik i Kalundborg og har igennem de sidste par år leveret over 35.000 m2 fugefrie gulve til Pharma industrien.

Hvis du vil arbejde med produkter i topklasse og have fordele som specialviden og service, kan du komme forbi Rockidan til en snak. Du vil blive mødt af professionel vejledning om, hvilke produkter, der er de rette til dit projekt.
Kontaktperson:
Lars Veibye Johansen
Telefon:74613366
 
Afsender:
Rockidan
Lundsbjerg Industrivej 31
6200 Aabenraa
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166