Pressemeddelelser
Publiceret den: 09-10-2023
________________________________________________________________________

VIND af Jørgen Børglum Larsen udkom 27. september 2023!

I romanen VIND, der er en selvstændig fortsættelse af SAND, følger vi papirhandler Stig Tønnesen, som efter en årrække i udlandet har slået sig ned på Læsø og åbnet øens første papirforretning.

I VIND er det Stig selv, der fortæller den fortsatte historie. Dermed opfylder han endelig sin gamle drøm om at skrive noget på papiret. Papirhandleren bliver forfatter. Det bliver en fortælling om en forvandling som menneske sammen med dem, der virkelig får betydning for hans videre liv.

JØRGEN BØRGLUM LARSEN, f. 1950, cand. theol. og forfatter til en række romaner og novellesamlinger.

________________________________________________________________________


KAT I FLAMMER af Mathias Steen udkom 22. september 2023!

Et halvt år efter, at soldaten Martin vendte hjem til fødeøen Tåsinge, er meget forandret. En ulykke på broen har efterladt øen mere isoleret end vanligt, og længslerne har spiret i tøsingernes indre. Alle forsøger de at komme overens med livet.
Det genetablerede venskab til barndomsvennerne har ikke ført til frelse, ikke for nogen af dem. Skolelæreren Anders må gøre op med tidligere synder, mens det hemmelige par, Kasper og Rasmus, håber, at det snart bliver deres tur til at opleve lykken. Martins søster, Mathilde, befinder sig i sit livs krise, mens han selv forsøger at skabe la dolce vita med barndomskæresten Anne, som han venter barn med.

Kat i flammer handler om det skønne og det forfærdelige ved det almindelige liv. Det er en historie om forskellen mellem land og by, venner og fjender, kærlighed og sorg, og ikke mindst er det en fortælling om venskab.

Kat i flammer er en selvstændig fortsættelse af I mørke er alle katte grå.

Mathias Steen Hansen (1992), cand. mag. i dansk og psykologi. Tøsing i eksil i København med hang til tragedie og melankoli.


For yderligere info eller interesse i anmeldereksemplar eller forfatterinterview kan forlaget kontaktes på:
Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com
Telefon: 61 31 98 54


Med venlig hilsen

Forlaget Brændpunkt
www.brændpunkt.dk
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Ibsensvej 22
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166