Pressemeddelelser
Publiceret den: 06-11-2023
Escape rooms er populære som aldrig før. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Den intelligente underholdningsform har indtil nu været begrænset til mindre grupper ad gangen. Det har man nu lavet markant om på i Viborg.

Her kan det voksne aktivitets- og legeland Funhall som de første i Danmark nu tilbyde grupper helt op til 50 personer at løse i massevis af gåder, mysterier og andre finurlige opgaver på en og samme tid.

- Vores nyeste aktivitet Escape Challenge er den største investering, vi nogensinde har lavet. Da vi fandt aktiviteten på en gaming- og eventmesse i London var vi ikke et sekund i tvivl; Det ville vi kunne tilbyde vores gæster i Funhall, fortæller direktør Martin Hviid Kristensen.

Firmaerne strømmer til Viborg
Escape Challenge adskiller sig meget fra de traditionelle escape rooms, hvor man lukkes ind i et rum og derefter skal finde løsningen for at komme ud. Der er tale om 12 mystiske kasser, som man kun kan åbne ved fælles hjælp og teamwork, ved at løse de 6-7 forskellige unikke gåder, koder og opgaver som hver kasse udfordrer med. I hver kasse skal der findes en guldmønt, som holdet kommer i scoreboardet. Holdet der har flest mønter når tiden er gået, har vundet.

- Escape Challenge har allerede nu stor interesse fra rigtig mange firmaer, der har set værdien i, at ryste personalet sammen. Her dyster direktøren og fejedrengen på lige vilkår og finder ved hjælp af samarbejde frem til løsningerne.

Som det er tilfældet hjemme i virksomheden finder man bedst guldet ved at spille hinanden gode, siger medejer Lene Hviid, der udover de mange besøgende firmaer også har budt mange private selskaber velkommen i den nye og populære aktivitet i eventcentret i Viborg.

- Oftest kombinerer vores gæster Escape Challenge med en af vores mange andre aktiviteter med eller uden sved på panden, et fagligt oplæg i konferencerummet, en god frokost eller en lækker aftenmenu. Men man kan sagtens få en super oplevelse med en, halvanden eller to timer i Escape Challenge alene, supplerer hun.

Flere muligheder med Escape rooms
Funhall holder til i den vestlige del af Viborg, hvor de 4.000 m2 store lokaler byder på et stort udvalg af indendørs aktiviteter for teenagere og legesyge voksne. Nogle af de allermest populære aktiviteter er de forskellige escape rooms.

- Vi har i alt 3 forskellige fysiske escape muligheder i forskellige sværhedsgrader og med eller uden gys og gru. Dertil kommer de 5 virtuelle escape rooms, hvor gæsterne udstyres med VR-briller og lyd på ørerne. Gæsterne kommer ofte langvejs fra for at blive udfordret og nogle gange skræmt i vore escape rooms og det er helt sikkert en del af Funhall, som vi vil videreudvikle fremadrettet, slutter direktør Martin Hviid Kristensen.

Aktiviteter:
Fysisk Escape Room, Escape challenge, Bueskydning, Bowtag, Promillehockey, Bumball, Indendørsfodbold, Funball, Petanque, Twerk, Stripfitness, Flyball, Kørestolsrugby, Jagtsimulator, Virtualreality, Bordtennis, Pool, Formel 1, Spikeball, Mini ol, Loungehygge, Teambuidingøvelser, Funbane, Bar, Spisning, Privat fest, Firmafest, Pakkeløsninger, Konference m.m.
Kontaktperson:
Martin Hviid Kristensen, Lene Hviid
Telefon:31412060
 
Afsender:
Funhall
Venøvej 1
8800 Viborg
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166